Retten på Frederiksberg har i en nylig sag fastslået, at spørgsmålet om korrekt opgørelse af maksimalpris og forbedringsværdi ved salg af andelsbolig er et juridisk spørgsmål – ikke et spørgsmål for syn og skøn.

Sagen vedrørte salg af et andelshus i København NV. Køberne gjorde gældende, at kælderens forbedringsværdi var forkert opgjort, og at der derfor forelå ulovlig overpris. I den forbindelse havde køberne indhentet en “uvildig” advokaterklæring, hvorefter kælderen efter deres opfattelse var forkert vægtet med ca. 150.000 kr.

Køberne begærede herefter isoleret bevisoptagelse og fremlagde et skønstema med det formål at få fastlagt, hvorvidt den anvendte maksimalpris var korrekt opgjort, og i benægtende fald hvad den korrekte maksimalpris skulle være.

Vi gjorde gældende, at skønstemaet reelt angik et juridisk spørgsmål. Der blev blandt andet henvist til Østre Landsrets afgørelse U.2024.3876Ø, hvor landsretten afskar syn og skøn i en lignende sag, idet vurderingen af, om bestemte forbedringer var korrekt opgjort, ikke var et teknisk spørgsmål, men et retligt.

Retten på Frederiksberg var enig og afviste begæringen om syn og skøn. Retten lagde vægt på, at fortolkning af vedtægter, anvendelse af maksimalprisreglerne og den retlige kvalifikation af forbedringer ikke kan overlades til en skønsmand.

Afgørelsen er principielt vigtig for sælgere af andelsboliger, der mødes med krav om overpris i forbindelse med forbedringsopgørelser. Tvister om maksimalpris er som udgangspunkt juridiske og skal afgøres af domstolene

(Fisker j.nr. 100618 • BS-47512/2025-FRB • 2025)