Udvalgte retssager
Fisker Advokater har omfattende erfaring med retssager om fast ejendom, lejeret og ejerforeninger. Nedenfor præsenteres et udvalg af principielle og væsentlige sager, der illustrerer kontorets proceserfaring.
Østre Landsret · 2025
Bestyrelsens kompetence til at anlægge og anke retssager
Østre Landsret gav en ejerforening medhold i, at bestyrelsen kunne anlægge og anke en sag om inddrivelse af fællesudgifter uden forudgående generalforsamlingsbeslutning.
Højesteret · 2021
Principiel dom om lejelovens § 98, stk. 2
Fisker Advokater førte sagen for Højesteret, der tog stilling til, om fristen for fremsættelse af krav mod en fraflyttet lejer også omfatter erstatningskrav som følge af lejers uforsvarlige adfærd.
Procesbevillingsnævnet · 2026
Tidsbegrænsning af beboelseslejemål – anketilladelse til Højesteret
Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til at indbringe et principielt spørgsmål om tidsbegrænsning af beboelseslejemål for Højesteret. Sagen angår fortolkningen af udlejerens forhold efter lejelovens § 173, stk. 3, når udlejeren er et kapitalselskab.
