Københavns Byret gav andelshaver medhold i, at der skulle tillades sag om isoleret bevisoptagelse, jf. retsplejelovens § 343

I sagen repræsenterede Fisker Advokater en andelshaver, der flere år efter indflytning havde konstateret fejl og mangler ved bl.a. VVS-installationer og rør/gas installationer i andelshaverens lejlighed.

Skønsindstævnte protesterede ved sin advokat over, at der skulle afholdes sag om isoleret bevisoptagelse, dels under hensyntagen til, at skønsindstævnte mente, at andelshavers krav var forældede, og dels under hensyntagen til, at andelshavers krav i alle tilfælde ville falde under bagatelgrænsen, at der ikke var noget ansvarsgrundlag, og at Højesteret i to nyere domme havde udtalt, at andelshavers krav i denne type sager er maksimeret til, hvad der er betalt for de pågældende forbedringer.

Københavns Byret afsagde kendelse om, at bevisoptagelsen skulle fremmes, da der “ikke forud for den isolerede bevisoptagelse stilles krav om, at rekvirenten skal redegøre yderligere for, på hvilket grundlag, der kan rejses krav mod sælgeren, eller at det skal godtgøres, at kravet ikke er forældet”.

Byrettens kendelse understreger, at retspraksis er ganske lempelig i forhold til, om sag om isoleret bevisoptagelse skal tillades. Ifølge Retsplejerådets kommissionsbetænkning nr. 698/1973 s. 127 bør bevisoptagelse kunne finde sted, når retten finder det hensigtsmæssigt. Dette er i tråd med den afsagte kendelse.

(Fisker j.nr. 100466 • BS-60830/2023-KBH • 2024)